Indsendt af medlem 1678 Michelle og John Gjerløv
Lej en autocamper - før I køber !
Sikkert et godt og velment råd; MEN havde vi fulgt det råd, havde vi ikke
haft en autocamper i dag.
Vores første tur var en ren katastrofe.
Havde lige investeret vores samlede formue på 400.000 kr. på en skøn lille
vogn hos Neergård. Derefter brugt næsten en måned, med at købe vildt ind til
den, monterer de særeste dingenoter, og nusse den, til at blive VORES
autocamper.
Den 25 juli 2007 var vi så endelig klar til vores første tur.
Vi kørte stille og roligt sydpå mod Møn, med mange stop undervejs, var lidt
på dupperne, over at kører så stor en vogn, når man nu aldrig havde kørt
andet end bitte små personbiler.
Vi havde udset os en lille campingplads på Møn. Turde dengang endnu ikke,
bare holde ude i naturen, næ næ alt skulle være i orden, ingen ubehagelige
overraskelser her, vi ville være trygge og kunne nyde vores første tur.
Vel ankommet, med funklende nyt campingpas, henvendte jeg mig i receptionen,
vi kunne godt se at der var rigtig mange telte derinde, og de stod tæt, men
vi var så grønne, at vi var hel selvlysende.
Har I plads til en lille autocamper ? spurgte jeg forsigtigt, Jamen det har
vi da ! svarede den meget flinke lejerchef, I kører bare ind og holder hvor
I har lyst.
Det var en dejlig besked, vi må selv bestemme hvor vi vil holde.
Vi kørte ind OG RUNDT - OG RUNDT - OG RUNDT op og ned af stejle hullede
stier, og medens jeg kørte, med tungen lige i munden, spejdede John efter
bare en lille bitte plads, de eneste der var, lignede noget et 2-mands telt
lige kunne knibe sig ind på.
Ved fjerde rundtur, opdagede vi et mikroskopisk hul, inde under nogle
grantræer.
Fik vognen bakset ind, uden tanke på vores TV antenne, der kom alvorligt op
at slås med et par store grene.
De andre gæster på pladsen, bestod mest af små spejdertelte, gamle ombyggede
folkevogns-rugbrød fra udlandet, og ikke mindst cykel-campister.
Her kom vi så med vores store skrummel af en autocamper, og forstyrrede den
primitive idyl. Vi fik adskillige vrede blikke, ikke mindst når vi prøvede
at komme ud af vognen, og næsten havnede nede i de andres soveposer.
Vores strømledning var ikke lang nok, John måtte opgive at nå hen til et
strømstik, noget tjørnekrat spærrede vejen.
Om aftenen skulle vi så sidde og hygge os med vores flotte nye TV, men det
havde førnævnte grantræer, en helt anden mening om.
Vi havde dog masser af gæster, hver gang vi åbnede døren, fløj horder af myg
ind, de stak de bæster, og jeg havde nær væltet vognen i min jagt på dem.
Vi sov elendigt, vognen stod så skævt, at John var ved at falde ud af
sengen, hver gang jeg skulle klaske en myg. Vågnede op i blodigt sengetøj,
fyldt med myggelig, og store kradsemærker overalt, den eneste der så
nogenlunde frisk ud, var vores lille puddel Mijo.
Strømmen var helt i bund, nu manglede vi bare, at vi ikke kunne starte.
John meddelte nu med høj og klar røst; Misser DET HER LIV GIDER JEG IKKE det
var en misforståelse med den vogn, nu kører vi hjem og sælger den igen.
Jeg gik helt i panik, og foreslog i min fortvivlelse, en tur til Møns klint,
inden vi kørte hjem til Brøndby, for at sælge vognen.
Jeg overlod nu rattet til John, for at han skulle tænke på noget andet. DET
VAR DUMT vi kom nu ud på en rædselstur, af små smalle skovveje, med stejle
skråninger og vilde bakker, der fik vognen til at væse og indholdet i vores
skabe til at ligge hulter til bulter ,og for at det ikke skulle være løgn,
fik John ødelagt den ene baglygte da han skulle parkerer.
Nu er det nok Misser JEG VIL HJEM Jeg vendte så næsen mod nord og kørte så
langsomt jeg kunne (var det virkelig overstået, inden det fik begyndt) jeg
var jo kommet til at holde af den vogn, og prøvede at pippe noget om at en
dårlig generalprøve og i den dur, men det prellede totalt af på John.
Løsningen fandt jeg, da jeg kørte over Farø-broerne, der holdt en del
campere, fluks drejede jeg af, og meddelte så med spag røst, her er
plads---her er andre campere---her er plant---her er ingen myg--- HER SOVER
VI I NAT
Heldigvis kom et dansk erfarent ægtepar hen og sludrede, og efterhånden kom
John´s blodtryk ned på et tåleligt niveau. De fortalte om alle de lande de
havde kørt i, og hvor glad deres lille hund var for autocamperlivet, de
lyste ligefrem af begejstring når de fortalte om de mange dejlige timer de
havde med deres camper.
Vi har nu haft vores dejlige vogn i over 2 år og er begge to fantastisk
glade for den, den har givet os et rigere liv, med masser af skønne
oplevelser.
Vi har haft over 100 overnatninger i den, og kun 5 har været på
campingpladser, dem har vi stadig et lidt anstrengt forhold til. Vi finder
små skønne pladser at holde på for natten, det er den ultimative frihed, som
både vi og vores lille hund Mijo elsker så højt
GODT DET IKKE VAR EN LEJEVOGN VI VAR AFSTED I FØRSTE GANG, FOR SÅ HAVDE VI
ALDRIG KØBT EN SELV.
