|
På ferievejen |
Familie på farten |
|
Tryg uden oplevelser -eller oplevelser
uden tryghed?
Går den sparsomme sommerferie, som vi møjsommeligt har tilkæmpet os, til campingpladsen vi lå på sidste år? -forrige år? Nej, vel. Vi er jo autocamperfolk som vil ud at opleve! Bryde grænser. Det er vel derfor vi har købt en camper?
Men hånden på hjertet: Hvor mange af os har brudt det trygge? Hvem har turdet køre over i de imponerende naturområder i Østpolen? Hvem har slået sig løs i en Sydspansk by om aftenen og efterladt camperen på en tvivlsom campingplads? Hvem har betalt en formue for at blive færget til Grækenland, fordi Balkan "vist var lidt farlig?"
Kun nogle få af os har brudt en eller flere af ovenstående grænser. Hvorfor må man spørge? Får vi ikke netop oplevelserne ind i vores sjæl, hvis vi forlader det trygge og bevæger os ud over vores egne afstukne rammer? -selvfølgelig uden at være dumdristige. Vi lader spørgsmålet besvare via "Familie på Farten". |
|
Familie på farten:
Familie på Farten har de sidste 14 år kørt rundt i verden i sammenlagt 5 år. Familien består af Helge og Anne Grethe samt deres 3 sønner. Familien har virkelig brudt de grænser som er så svære at overskride. Resultatet er blevet en fantastisk vidende familie som igennem deres bøger og foredrag øser løs af de høstede frugter og tusindvis af oplevelser som de har fået helt ind på kroppen VED SELV AT VÆRE DER. DK-AutoCam kan varmt anbefale at købe en af familiens bøger. Bøgerne er rigt illustreret med flotte billeder og Helge er en blændende skribent med en medrivende underfundig humor som følgesvend gennem alle bøgerne.
Nedenstående bringer vi udpluk fra familiens hjemmeside, men hvorfor ikke klikke ind på familiens egen side! |
|
|
Nedenstående er gengivet med
tilladelse fra Familien på Farten.
|
|
Tag med på en af vores første ture og læs om en familie med små børn og deres møde med Østen. |
Tag med os på en næsten 2 år lang rejse hele jorden rundt. 120.000 spændende kilometer. |
Tag med os til et uforglemmeligt uberørt Mongoliet og et kontrastfuldt Indien Pakistan og Central Asien. |
|
|
|
3. gang på farten førte os hele jorden rundt. Denne gang startede turen i maj 93, hvor vi drog nordpå i en 4-hjulstrukket Mitshubishi kassevogn, bygget om til et rullende hjem. På Nordkap, brækkede Anne Grethe benet...men trods norske lægers advarsler fortsatte vi mod øst til ubeskrivelige oplevelser i det nye Rusland. -fortsættes ... |
|
|
Eksempel fra bogen: Familie på farten - Nomader på fire hjul Afgang fra Danmark sommeren 98 For Anne Grethe og jeg er højsommeren
forbi, men i Landcruiseren bag os sidder vores tre drenge og vidner om,
at heller ikke menneskene forgår. Toke, Roar og Hjalte tænker hverken
på gederamser eller menneskeligt efterår, for i deres rullende hjem er
der installeret CD-afspiller og forstærket højtaleranlæg. Her
befinder sig også den bærbare computer og videokameraet…så det er
altså "Teknikerbilen". Fordi den har 3 siddepladser, og
drengene ikke kan udholde Jodle Birge og Dolly Parton, har de valgt dén
som deres kørebil. Toke på 20 er nybagt student, Roar på 18 holder en pause fra gymnasiet, og Hjalte på 13 springer 7. klasse over. I "Pensionistbilen", med oliefyr, aircondition, toilet, køkken, vandtank, vandrensningsanlæg og husapotek, sidder Anne Grethe ved siden af mig og tænker på, hvordan det hele nu skal gå, når hun hverken har arbejde som pædagog eller foredragsholder, og hendes mand endnu engang har forladt sit gode job som arbejdsmand i et landmålerfirma. |