|
Før afgang |
At turde tale med udlændinge: |
|
Så tal dog dansk.
Vi forsøgte at gøre vores ønske forståeligt over for en ældre portugisisk købmand. Det lykkedes! -efter 2½ time og beriget med ca. 1 kg. småkager bagt af forskellige husmødre, hygge-mimik med ca. 10 medhjælpende og højttalende amatør-gasmestre og en enkelt skoleelev som havde lært lidt engelsk i skolen. Herligt-herligt. |
|
Hvad er det nu, det hedder?
Jeg føler mig flov og kan ikke få et ord over mine læber! Ovenstående citat har jeg hørt flere gange af ellers rimelig skoleuddannede mennesker. Første gang det går galt er ofte når der skal tankes benzin. Personen ved kassen spørger om du måske har nogle byttepenge. Øh- Hvad er det han vil? Lad være at gå i panik. Lær nogle enkelte gloser hjemmefra, tak - farvel - ja - nej og den slags. Pyt med hvordan det lyder, bare viljen er der. Og husk så at have en lille parlør i lommen. Den gør underværker. Velvilligheden til at hjælpe med at oversætte bliver mange gange større når man bare viser lidt vilje til at prøve. |
De lokale er reserverede!
Det er som om, ham der skulle vise mig vej, undgår at svare mig. Ja, men han er måske
lige så genert som dig. Tag kortet i hånden og brug det som vejledning.
Prøv straks at gøre opmærksom på at du er dansker. Vi er generelt
vellidte i de fleste lande. Jo længere du kommer sydpå jo mere
almindeligt er det at give hånd før du forelægger dit ønske. Denne
gestus aftvinger stor respekt, og øger velvilligheden meget. -altså: Lad ingen sprogbarrierer forhindre dig i at opdage verden. |